Nu kan du få møbler med trådløs iPhone oplader

Ikea bord som trådløs iPhone oplader.Den teknologiske udvikling har i mange år forbløffet os gang på gang. Der er ikke meget længere, man tør tro på, er umuligt. Nu er der kommet endnu en opfindelse, der vil få dine bedsteforældre til at tro, du er skør, hvis du fortæller dem det. Ikea har nemlig sendt nye møbler på gaden, der indeholder en trådløs iPhone oplader. Ja, du hørte rigtigt. Nu kan du oplade din iPhone ved blot at ligge den på dit bord.

Møbelserien fra Ikea indeholder flere forskellige møbler, der alle kommer i forskellige størrelser. Som altid, når man handler i Ikea, kommer varen i en flad pakke, der betyder, at man selv skal samle herlighederne. Det er dog ikke noget problem.

Den trådløse oplader kan oplade alle mobiltelefoner, der understøtter Qi-standarden. Det er den standard, der er langt den mest udbredte i dag. Har du for eksempel en iPhone, kan du nemt oplade din telefon via denne funktion. Skulle du omvendt være så uheldig ikke at eje en understøttet mobil, kan du købe et cover i Ikea, der gør, at din iPhone alligevel kan lades op med hjælp fra bordet. Du kan læse mere om Ikeas nye møbler med trådløs iPhone oplader her.

Bordets iPhone oplader udgør et begrænset område

Hvis du havde håbet, at det var hele bordpladen, der kunne oplade din iPhone, bliver du desværre skuffet. Du kan ikke komme vraltende hjem fra en bytur, og kaste din telefon på bordet, og så vågne op næste morgen til en opladet mobil. Sådan hænger teknologien desværre ikke sammen – endnu. Telefonen skal placeres på det forholdsvis lille område, der kan oplade telefonen. Ikea er lykkedes med at få bordet til at ligne et bord, som alle andre. Man kunne have frygtet, at det ville ligne noget fra fremtiden, men det er heldigvis ikke tilfældet her. Trådløs opladning indbygget i møbler, vil ifølge flere udsagn erstatte den almindelige iPhone oplader indenfor en årrække, hvis rygterne ellers holder vand.

Bonus: Hands-on video med den nye trådløse iPhone oplader:

Del med dit netværk: